Svend Lyngberg-Larsen

- om sig selv skriver Svend Lyngberg-Larsen


Født 1957 på Frederiksberg
I mit barndomshjem blev der spillet meget live kammermusik, f.eks. strygekvartetter af Beethoven, Schubert og Mozart eller Bachs Brandenburg Koncerter, og arrangeret sangaftner med flerstemmig vokalmusik med venner og bekendte, så jeg er nok blevet påvirket af klassisk musik hele mit liv.

Jeg blev optaget på Københavns Kommunes Sangskole, Sankt Annæ Gymnasium i 1966. Jeg har sunget i Københavns Drengekor 1968-88, først som dreng, senere som mandssanger. Sang i 5.kl sopran i Mozarts Requiem under direktion af Niels Møller. I de følgende år mange koncerter med Københavns Drengekor i både ind- og udland under ledelse af Mogens Wøldike, Niels Møller, senere Per Enevold og Arne Berg, med musik af mange af de store mestre fra Renæssance og Barok over Klassik til Romantik samt moderne værker.

Efter studentereksamen 1976 uddannet ved Københavns Universitet samt Christian Albrechts Universitet i Kiel i tysk og musik (Cand.mag.1985). - Senere endvidere medievidenskab.
Uddannet i sang hos koncertsanger Volmer Hogbøll, cand.phil. Ulrik Soelberg og operasanger Niels Brincker.
Sideløbende fløjtestudier hos Kgl. Kapelmusikus Verner Nicolet.
Kammerkoncerter på fløjte især i Danmark, men også i udlandet.
Assistent i DR Radiokoret 1985-88.
Medstifter af "Københavns Schutz-Ensemble".,
Medlem af kammerkoret "Hymnia" og Esrum-Hellerup Koret"
Siden 1985 lærer i gymnasiet, fra 1992 ved Sorø Akademis Skole.
Har her ledet koncerter med musikelever under medvirken af professionelle solister og musikere i værker af Handel, Bach, Haydn, Mozart og Schubert.


Svend Lyngberg-Larsen er pr 1 april 2007 tiltrådt som korets dirigent